Spørgsmål: Hvor foregår turen
Svar: Normalt fra Roskilde lufthavn. Du/I bliver hentet i terminalbygningen. Hav billed-ID med for at komme ind. Vi kan arrangere ture fra andre steder – ring og hør nærmere
Spørgsmål: Hvilke tidspunkter kan man bestille tid til?
Svar: Vi flyve alle dage – Week-end dage og hverdage fra tidlig morgen til sen aften – det er op til dig hvornår du har lyst. Der kan være restriktioner, men det er sjældent noget der generer.
Spørgsmål: Hvor lang tid tager arrangementet?
Svar: Det afhænger af hvilken tur du har købt. I runde tal mellem 1 og 3 timer. Spørg LenAir vedr. den specifikke tur.
Spørgsmål: Risikerer jeg at blive dårlig?
Svar: Alle kan blive utilpas. Men hvis du føler dig godt tilpas på dagen er det uhyre sjældent at nogen bliver dårlige. Vi flyver for at du skal have det sjovt og en god oplevelse og undgår at flyve så det generer.
Spørgsmål: Kan jeg aflyse hvis der kommer noget i vejen.
Svar: ja så længe vi ikke har kørt noget i stilling f.eks. at vores instruktør allerede er på lufthavnen. Men vi skal nok finde en løsning så du får din tur en anden dag. Bedst hvis du i så fald aflyser dagen inden.
Spørgsmål: Er der nogen min. eller maks. alder?
Svar: Nej der er ikke nogle specifikke regler. Vigtigt er at man kan sidde ordentlig fastspændt og kan komme ind og ud af flyet. Er der tvivl så kontakt LenAir
Spørgsmål: Er der andre begrænsninger?
Svar: Hvis du vejer over 100 kg. vil vi gerne vide det – der kan blive tale om restriktioner hvis du vejer meget, er meget høj eller ikke så høj – spørg LenAir hvis der er tvivl. Vedr. helbred, så stiller vi ikke særlige krav – spørg hvis du er i tvivl og vi vil vejlede i det omfang vi kan.
Spørgsmål: Kan der komme andre med og se på end den der skal flyve?
Svar: Ja det kan der godt i rimeligt omfang hvilket vil sige ca. 4-5 personer. De kan opholde sig i vores hyggelige hangar med en kop kaffe eller andet sted på lufthavnens område efter aftale. Der kan være særlige restriktioner visse steder på flyvepladsens område.
Spørgsmål: Er det farligt.
Svar: Flyet er godkendt og vedligeholdt til kommerciel standard ligesom rutefly – det er dog meget kraftigere bygget end rutefly. Piloten er uddannet og opretholder til stadighed en høj rutine og der tages regelmæssige checks.
LenAir er godkendt af Trafikstyrelsen og auditeres regelmæssigt for at opretholde godkendelsen som ATO – Approved Training Organization
Endelig kan man sige at vi er der jo selv, så konklusionen er at ja, det er sikkert – måske sikrere end køreturen til lufthavnen 🙂
Spørgsmål: Hvad med flyet jeg skal flyve kunstflyvning i?
Svar: Flyet er bygget specielt og godkendt til kunstflyvning. Det er meget manøvredygtigt, kan tåle 6 g og flyve på hovedet – kort sagt et fuldblods kunstflyvningsfly. Det er verdens mest benyttede kunstflyvningsfly – der er bygget mere end 6000 af typen.
Spørgsmål: Det er jo en festlig dag – må men få en enkelt øl inden turen?
Svar: Nej det duer ikke – di risikerer at blive dårlig. Det synes hverken du eller vi om, så vent med det til du er kommet ned igen og skal fortælle om turen.
Spørgsmål: Skal man have noget særligt tøj på:
Svar: Almindeligt praktisk tøj er fint. En kjole duer ikke – bukser er bedre. Temperaturen kan justeres så det er behageligt, så ikke for varmt tøj på under turen.